Notes
on Location
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14

1

Tove Storch

(Det jeg ikke fik sagt inden månen gik for solen)

20. marts 2015, Den Frie, København

2

Cia Rinne

If there is a concern, it is trying to reduce the form to the minimum necessary in order to visualize a thought or idea. In an interview with Wilma Lukatsch, Tomas Schmit put it like this:

“What you can say with a sculpture you do not need to build as architecture, what you can do with a drawing you do not need to search in image, and what you can clear up on a piece of paper does not need to become a huge drawing; and what you can make up in your mind does not even need any piece of paper.”

This is something I can relate to, and in a way, it is also a countermovement to the massive flood of information and waste of material. The ideal would probably be a constant reduction towards almost nothing.






Lyduddrag fra sounds for soloists,
Cia Rinne og Sebastian Eskildsen






Lyduddrag fra performance Notes for soloists,
Cia Rinne, 20. marts 2015, Den Frie, København

3

Tanja Koljonen

Fra Tanja Koljonens notesbog












4

Kasper Hesselbjerg

Stil fra Akira Kurosawa's Ikiru




Men så snart det blev koldere i luften, kunne jeg ikke falde i søvn med det samme, for kaminilden oplyste rummet som hvis man havde tændt en lampe. Men det var kun en opblussende lue, og – igen på samme måde som en lampe, eller som dagslyset når natten falder på – dens alt for stærke lys blev snart svagere; og jeg gik ind i søvnens verden, der er som en anden lejlighed man har, og som man, efter at have forladt den første, træder ind i når man skal sove. Den har sin egen ringeklokke, og af og til vågner man med et sæt når der lyder et klemt, som ørerne tydeligt har hørt skønt ingen har ringet på. Den har sine tjenestefolk og sine særlige gæster, der kommer og besøger en for at tage én med ud, hvad der fører til at man, netop som man skal til at stå op, må konstatere – takket være en næsten øjeblikkelig overflytning til den anden lejlighed, nemlig den vågne tilstands lejlighed – at værelset er tomt, og at der ingen er kommet. Den race som bebor den, er tvekønnet ligesom de første mennesker. En mand kommer efter et lille øjeblik til syne i en kvindes skikkelse. Her har tingene en tendens til at blive til mennesker, og menneskene en tendens til at blive venner og fjender. 

Fra På sporet af den tabte tid, bind 8, af Marcel Proust




Nu er det eftermiddag, så det bliver for sent, hvis jeg først tager på tur og så skal skrive om det bagefter. Derfor har jeg bestemt, at jeg først vil skrive om en tur og samtidig i tankerne lade som om jeg tager af sted, som i en drøm, og så må fremtiden afgøre, om jeg engang kommer til at gennemføre den samme tur i virkeligheden. Eller måske bare en der ligner.

Fra Det malede værelse af Inger Christensen

5

Nanna Debois Buhl

ARM

8    Arms and armpits should be washed from wrist to armpit with plenty of soap and water.

9    The shapely Arms, lily-white Hands.

10    An arm is protruding from his chest

11    He is like the sun
and my shapely arms
are like nerunji flowers.

12    What surprised me was that no one seemed to notice that my arm did not at that moment end in a hand.

13    The “Maiden” stands in the Middle of the Ring with a Ribbon in her Hand; during the Song she ties it on the Arm of her chosen Partner who sings: Ow, ow, fair Maiden, tie not too tight!

14    In case of broken arms or sprains and injuries to muscles and joints, it can be beneficial to support the arm with a sling.


Uddrag fra Anatomisk Atlas

Anatomisk Atlas
Nanna Debois Buhl
Revolver Publishing
2013




A Journey in Two Directions
Nanna Debois Buhl
Revolver Publishing
2010

Foto: Anders Sune Berg

6

Anngjerd Rustand

21. nov
evolved in a flash
body axes      eddik



igjen, som noe uformelig, tungt eller
lett, noe som har strandet. Hud,
omriss. Grunnleggende former.
Omdannet. Bestanddeler.

Og kjemiske reaksjoner, i mat,
medisin, i kroppen.

indikator (kjemi) en forbindelse som benyttes til påvisning av andre forbindelser

Indicator Island

indicator species bioindicator


27. nov
mørke bilder innerst, som et sår,
som et hav.


Fra Anngjerd Rustands notesbog



With no cloak of vegetation to conceal them, strange formations are exposed in the naked rock.



7

Amalie Smith

Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsen på Akropolismuseet 1903 (udsnit)



Under arbejdet med at lave gipskopier af den arkaiske gavlfigur Typhon får billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen taget et fotografi af original og kopi, foruden sig selv og sin mand Carl Nielsen, på Akropolismuseet i Athen. Det er i forsommeren 1903, og kopien er støbt i gips. Anne Marie Carl-Nielsen holder en ekstra kopi af Typhons tredje hoved i hænderne, og på fotografiet ser det ud, som om dets stive skæg hviler på Carls hoved.

I sommeren 2014 fjerner jeg støv og ridser på samme fotografi digitalt. Fotografiet er beskrevet i min roman Marble, som skal udkomme til efteråret, det skal med i bogens billedappendix, og jeg har fået tilsendt et scan af det, som jeg gør klar til tryk. For at få alle støvkorn med, zoomer jeg ind og ser fotografiet i udsnit; stolen Carl sidder på, vandet der løber fra en krukke ud på marmorgulvet, Maries mønstrede bælte, Typhons smil og stive skæg. Og så ligger den der, svampen. På gipskopien, ved en albue, ved siden af Carls hår, under det tredje hoved.




Havsvamp (klargjort til lenticularprint)



Havsvampen er en af de første flercellede organismer, et dyr uden blod, hjerne, nerve- eller fordøjelsessystem. Dens krop består i stedet af et løst organiseret cellevæv med porer og kanaler, som lader havvand cirkulere igennem svampen; et levende filter.

Encellede organismer er tredimensionale, men inden for cellevæggen flyder delene rundt, så først med de flercellede organismer begynder dyrelivet et egentligt rumligt konstruktionsarbejde. Havsvampen kan altså forstås som et af de første forsøg ud i at opbygge en tredimensional krop.

Hvordan løfter noget levende sig fra havbunden og bliver tredimensionalt? På to forskellige måder. De fleste dyr opbygges symmetrisk med spejlinger om én eller flere akser eller plan. Men havsvampen er uden symmetri. Dens organisering af eget stof sker ad hoc. Det gør den fleksibel og særdeles levedygtig. Dens konstruktionsarbejde fortsætter. Den har ikke som de symmetriske dyr et billede af sig selv at spejle sig i.

8

Trine Friis Sørensen


Judith Shakespeare – Undead or Alive?
On Kajsa Dahlberg’s Artist Book
A Room of One’s Own / A Thousand Libraries.
This short essay conducts a reading of Kajsa Dahlberg's artist book A Room of One's Own / A Thousand Libraries, which compiles all underlinings and marginal notes made by readers of library copies of the Swedish translation of Virginia Woolf's essay, 'A Room of One's Own', over half a century. Riffing on thought experiments described by Derrida and Woolf, I argue that Dahlberg’s work envisions a way to accomplish what Woolf could only dream about—namely to bring back Judith Shakespeare, an imaginary sister of William Shakespeare that Woolf evokes in her essay.

Last ned essay
Judith Shakespeare – Undead or Alive?
On Kajsa Dahlberg’s Artist Book
A Room of One’s Own / A Thousand Libraries.

Kajsa Dahlberg, A Room of One’s Own / A Thousand Libraries, 2006.

9

Susanne Christensen


2
Men i det litterära fältet råder det väl god, gammaldags ordning och reda? Boken är fortfarande en bok, texten fortfarande en text där på papperet, som man kan betrakta, bekvämt tillbakalutad i öronlappsfåtöljen? Med hänvisning till Rosalind Krauss begrepp om konsten i ett utvidgat fält – ett begrepp som bygger på 50- och 60-talens vändning mot en tvärmedial och performativ konstpraktik – viftar dåvarande litteraturredaktör i Morgenbladet, Bendik Wold otåligt med armarna i en recension av tidskriften Luj:

Medan de övriga konstarterna har tagit steget över i ett »utvidgat fält», verkar litteraturen ännu kämpa inom formalismens kapplöpning mot mediespecifik »renhet». Som Kjetil Jakobsen uttryckte det [i en intervju med Wold]: »Författarna skriver – än så länge – böcker som ser ungefär likadana ut som de gjorde på Kants tid.» (Wold, Bendik: »Siste dagers hellige», Vinduet 3/2003, s. 56.)



För att argumentera emot Wolds tes, som alltså också gäller Luj och Luj-redaktörerna Ingrid Storholmens, Monica Aasprongs och Gunnar Wærness individuella projekt, kan man framföra att de alla gradvis har vässat sina respektive uttryck i riktning mot en performativ textpraktik. Storholmens bok Skamtalen Graceland (Aschehoug, 2005) är en exkurs i en iscensatt skriftskadegörelse där textkroppen poserar som den centrala figuren Graces skadade kropp, vilken genom grafiska verkningsmedel agerar ut på boksidorna. Skamtalen Graceland uppfördes också av Storholmen, bland annat på litteraturfestivalen i Lillehammer, som ett slags kabaré, en show.

Aasprongs verk Soldatmarkedet sprider ut sig över stora textytor som i ännu högre grad än hos Storholmen närmar sig det rent visuella uttrycket. Soldatmarkedets verkmässiga spridning innefattar bitvisa publiceringar i diverse tidskrifter, men också minst tre installationer och ett ljudverk. But alas! Det är klart att Soldatmarkedet inte kan ingå i ett litterärt kretslopp, som inkluderar kritisk reception förrän det utkommer i igenkännlig bokform (även om boken med titeln Soldatmarkedet (Damm, 2006) inte formar sig till en samling av de redan utspridda delarna, utan som en del av denna utspridning). Kanske måste vi i vilket fall som helst börja vänja oss vid att texten och boken inte nödvändigtvis är en och samma sak, att boken inte är en lösryckt enhet, att den är in flux, veckas in i andra mediala former, in i världen och in i oss som läsare.

Därmed blir det krav som Wold riktar mot författaren om att bege sig ut i det utvidgade fältet ett krav som på samma sätt måste riktas mot receptionen: specialiserade litteraturvetenskapliga läsningar som hugger armar och ben av ett verk som i utgångsläget har större utsträckning än det igenkännliga, standardiserade objekt med vilket en bok automatiskt identifieras, måste helt enkelt börja söka bredare. En litteraturkritikers kompetens kan inte begränsa sig till det specifikt litterära utan att skada den litteratur som befinner sig i rörelse, ut ur en stelnad position som konsumerbart, avgränsat föremål.

Uddrag fra Att fläta hår,
publiceret på svensk i Ord&Bild #4/2011

Oversat fra dansk af Linda Östergaard





10

Thomas Locher

“Let's assume: the ARTIST BOOK is a medium.

We know that a medium does not come alone. A medium is always connected to other media. After the final victory of the digital regime the medial positions and meanings of new media are renegotiated. If a new medium appears on the plateau that does not mean that old media disappear ... new positions are allocated.
Present artworks consists of different media and/or refer to different media. I would like to favorize the idea of inter-media.

Inter-media describes the phenomenon of a plural-mediality: in the mix of media one can recognize singular media or components of them. Inter-mediality is a more complex term: media a re partly identifiable, partly recognizable and sometimes hardly to understand. They are interwoven and intertwined. They are synthetically connected with each other or their perception is suspended. They are the invisible background of a medium.

The cultural scientist Friedrich Kittler was assuming that new media make not obsolete old media. They are allocated to new places in a system.
That means that the determination – of the own – of a medium presupposes the differentiated dissociation to other media. The concepts and the understanding of other media are paradoxically essential for each purifying and essentialistic definition: they are there as traces. Each medial essence the moment we see it on the stage of ‘appearance’ has to refer to something else than itself. (Derrida 1988, 39).
One could say that the essence of a medium is composed – piece by piece – by figures which are alien to the medium (Foucault 1993b, 71).”

11

Thomas Hvid Kromann

Svenskeren Leif Erikssons bidrag var nonverbalt, nemlig en tom kasse, dvs. markeringen af et mulighedsfelt, et potentiale, ikke en udtømmende og begrænsende definition. Eller formuleret med ord: En kunstnerbog kan have en hvilken som helst form og et hvilket som helst indhold.1 Jeg vil læse den tomme kasse anderledes, end Eriksson selv gør, nemlig som et frit, ikke-defineret indhold inden for en ramme. Indholdet er ikke fastlagt, men der er dog en ramme. En rammesætning er nødvendig for at kunne tale om noget, i hvert fald fra teoretisk hold. Men hvad består denne ramme af? Det er et godt spørgsmål og ét, der ikke er blevet besvaret (eller bare forsøgt besvaret) i en dansk kontekst endnu, idet termen «kunstnerbøger» ikke for alvor har fundet fodfæste på dansk grund – al praksis til trods.

Thomas Hvis Kromann, »En tradition af danske kunstnerbøger. Definition, historie, reception« i Danske Kunstnerbøger, 2013, 15–16.




1     »Med detta svar ville jag markera att en artists book är ett alternativt utrymme, ett inmutat område ock möjlighet som endast begränsas av den egna förmågan att gestalta. Med andra ord: artists books kan se ut hursomhelst.« (Leif Eriksson: Grafikk-nytt nr. 5, 1984, p. 11).


12

Mathias Kokholm


»En læsemaskine udviklet af den brasilianske bibliograf Juan Esteban Fassio for at læse den franske Raymond Roussels roman Nouvelles Impressions d'Afrique. Roussel var kendt for at have mange spor og variationer over den samme historie indenfor sine romanværker, hvorfor det var nødvendig at bygge en selvstendig læsemaskine for at kunne navigere i det her komplekse bogværk.«

13

Mette-Marie Zacher Sørensen

Der leges igen med ord, der ligner hinanden i en tekstlig passage, med den håndskrevne sætning »to get her«. Underneden står der »together« i parentes. Passagen kan læses dobbelt. Både som et lille bitte narrativt forløb, der går fra et begær efter en ’hende’ til et ’sammen’. Først skal ’hun’ erobres, gafles, kapres, og herefter er man så sammen. Men passagen lugter også af en kritik af den skæve magtstruktur i sætningen »to get her«, hvis besidderiske tone gerne ses udskiftet med det ligeværdige ord »together«. Med opsætningen påpeges det visuelt, hvad »to« OG »get« OG »her« ville blive til, hvis de blev skubbet sammen, ja man kan sige, at ordet »together« er en slags hjælpetekst, der får bevidstheden til at rykke ordene sammen og dermed erkende ligheden mellem ordet »together« og sætningen »to get her«. Men hvad, hvis man ikke behøvede at konstruere denne fantasi om en sammentrækning i sin bevidsthed – hvad, hvis ordene helt konkret rykkede sammen og dermed gik fra »to get her« til »together«? – Det gør de! – I den digitalt bearbejdede version af zaroum. Den hedder archives zaroum1 og er sat op på en sort baggrund. Øverst er der virtuelle kartotekskort med et look lig gulnet papir og med udvalgte passager fra zaroum, som man kan klikke sig ind på: »1 2 3 soleil«, »la promesa«, »zaroum athina«, »zarovm mvsique«, »zaroum afrique« med flere. Disse er sat op på en minimalistisk måde, men med computermediale effekter: Der er bevægelse, og der er læserinteraktion. Dette gælder også det lille »together«-digt, der går igen i archives zaroum. Her kan man trykke på »to get her,« og så bevæger de tre ord sig langsomt sammen og bliver til – together. Her er altså tale om en tyk konkretisme, fordi ordet henviser til det, der rent fysisk sker. Effekten giver en ny dimension til min dobbelte forståelse af den tekstlige passage. Hvis man følger den lille, romantiske narration, kan man sige, at udviklingen er mere eksplicit, fordi der er bevægelse. På papiret i digtsamlingen var ordene nødt til at stå der samtidigt, og oplevelsen af en narration var ikke ligeså konkret. Forandringen i betydningen, fra bog til skærm, bliver noget mere prægnant, når man følger den læsning, der påpeger en kritik af det besidderiske ordvalg »to get her« og i stedet foreslår »together«. På papiret er der som sagt en ligestillethed mellem ordene, fordi de er nødt til at stå der begge to, på samme tid, og som før nævnt er »together« et hjælpeord, der foreslår at presse »to get her« sammen og dermed ændre både ord og opfattelse. I netversionen sker dét, som på papiret blot var et forslag, en mulighed. Den tvungne samtidighed er overvundet, og der er handling og ændring. Sammenpresningen af ordene giver hermed en mere tvingende udsigelse. Denne læsning antyder forhåbentlig, hvordan netversionens udnyttelse af computermediale effekter ikke blot giver en forandret sanseoplevelse af den konkretistiske digtsamling, men at effekterne også virker betydningsforskubbende.

Mette-Marie Zacher Sørensen, »ZAROUM WAROUM DAROUM Konkretisme og digitalisme« i TRAPPE TUSIND Tidsskrift for litteraturvidenskab, Nr. 3, 2009, 46–47.




1     archives zaroum er lavet med hjælp fra Christian Yde Frostholm og er udstillet på www.afsnitp.dk som nummer 3 i udstillingsrækken Ord i øjet.

zaroum, Cia Rinne, 2001


archives zaroum, Cia Rinne, 2008


14

Anngjerd Rustand



Dette er en digital udgivelse, udgivet i relation til udstillingen Notes on Location. Udgivelsen springer ud fra udstillingen, og det relaterede to-dagers symposie om kunstnerpublikationer i et udvidet felt, begge afholdt i Den Frie Udstillingsbygning.

Titlen refererer til kunstnerbogen Notes on Location fra 1972 af den amerikanske kunstner Peter Downsbrough. Her undersøger han, hvordan man kan etablere et fysisk rum eller et sted i en publikation ved hjælp af visuelle noter og sproglige forklaringer.
Udgivelsen vokser løbende.
Udstillingen Notes on Location fandt sted i Den Frie Udstillingsbygning 13. marts–19.april 2015, og blev kurateret af Nanna Stjernholm Jepsen og Signe Kahr Sørensen. Det tilhørende symposium blev afholdt den 19. og 20. marts. Program kan lastes ned her.

Ugivelsen er udgivet af -1, boghandel og forlag, lokaliseret i den Fries underetage. Koncept og design af Eller med a


Udgivelsen realiseres med støtte fra: